Julefrokost 2023


Vi kan sørge for jeres julefrokost, enten i restauranten, som take away, eller ved større fest med fuldt setup, hvor vi evt. kan stå for mad, drikke, betjening osv. 
Vi har ikke en decideret selskabsmenu til dette, da vi stadig holder på, at hver gæst er unikke for os, og skal ha' en oplevelse efter deres ønsker, behov, samt budget.

Skriv eller ring til os, og så kan vi tage en uforpligtende snak omkring det.

Juleaften


Vi holder igen i år jul i restauranten, hvor vi gerne vil gi' muligheden for at holde juleaften i restauranten sammen med os. Vi synes ikke, at der er nogle, der skal sidde alene lige præcis denne aften på året, med mindre at man har taget et bevidst valg omkring dette. Derfor åbner vi dørene for en hyggelig aften med masser af julestemning, julemiddag, juletræ, samt (forhåbentlig) gaver til alle. Prisen for denne aften er 0 kr., da vi blot ønsker at kunne glæde nogle!

Ved interesse og lyst til at deltage, skriv til os enten på messenger eller klik på rubrikken til højre. Du/I må også meget gerne ringe til os, hvis I føler det er bedre.


Julemiddagen kan også bestilles som take away.

Mere info omkring dette kommer inden så længe.


Nytårsmenu 2023


Vi laver selvfølgelig nytårsmenuer igen i år,
og har allerede ret mange bestillinger.
Prisen pr. person er 500 kr. 

Sidste bestilling skal ske senest den 29. december kl. 15.00, så vi kan nå at bestille varer hjem til det.

Afhenting af maden sker den 31. december i tidsrummet kl 12.00-14.00.
Herunder kan du se hele menuen.

Appetizer


Caviar med passende udvalg af sprødt
serveres til deling imellem 2 personer (dog ved ulige antal har vi selvfølgelig en løsning på dette)


Forret

 

Forretten består af 4 små anretninger,
hvor personligheden er i centrum og består af:

Koldtøget lakse "tatar"
koldtøget laks rørt med rejer og urter/creme/syre,
toppet med soya mayo, syltede rødløg,
samt passende sprødt og urter.

Pocheret torsk
rørt med hummer og rejer, toppet med citrus creme,
urte mayo, samt passende sprødt og urter.


Langtidsmodnet serrano skinke
soya gastrik, trøffel mayo, toppet med passende sprødt og urter.


Rillette af kalv
rørt med urter/sødme/syre efter vores "afstemning", toppet med røget tomat mayo, syltede rødløg,
samt passende sprødt og urter.


Serveres med dagens friskbagte brød,
samt smør og en dip (f.eks. urtecreme, gulerodspuré)


Alle forretter serveres pakket per person i vores fortolkning af en "tapas"-forret.

Smør og dip serveres også per person
og pakkes i forrets-anretningen.

Brød pakkes per person.


Hovedret


Oksemørbrad af go' dansk okse

med 3 slags garniture efter friskeste og bedste udbud, kraftig okse glace smagt til med trøffel, teriyaki,
samt gastrik af årets høst af ramsløg.
Hertil små urte stegte kartofler.

Kødet vil være forstegt og man skal derfor selv færdig tilberede det. Der medfølger en udførlig vejledning, hvor der vil være minimalt arbejde i det.


Dessert


Hvid chokolademousse
med et strejf af citrus, "bær kompot", sprøde nødder
og chokolade crumble.


Allergener/specielle behov bedes oplyses ved bestilling,
så vi kan give den bedst mulige oplevelse til alle.


Pris pr. kuvert kr. 500,-

Sidste bestilling er senest den 29. december kl 15.00